FOR HVEM?
Åben Anonym Ungerådgivning er et gratis tilbud til dig, der er mellem 13-23 år og bor i Hillerød Kommune eller går på en ungdomsuddannelse i Hillerød.
Vi tilbyder også telefonrådgivning til forældre.
HVAD?
Du kan tale med os om alle typer af problemer og udfordringer, både store og små.
Vi lytter til dig og hjælper dig til at se nye perspektiver og finde mulige løsninger på dine udfordringer.
Du har mulighed for at være anonym, og vi skriver ikke noget ned.
HVOR MEGET?
Du har mulighed for 1-3 anonyme samtaler, hvis du bor I Hillerød eller går på en skole eller ungdomsuddannelse i Hillerød.
Hvis du har bopæl i Hillerød, har du yderligere mulighed for at få op til 8 samtaler. Her skal dine forældre orienteres, hvis du er under 18 år.
HVORDAN?
Du kan kontakte os på telefon, SMS og mail. Du vælger selv, om du vil tale med os på telefonen eller mødes med os.
Vi kan mødes i vores hyggelige lokaler i Hillerød centrum, eller vi kan mødes på din skole eller ungdomsklub.
HVEM ER VI?
Vi er rådgivere, som alle har relevante uddannelser og mange års erfaring i at tale med unge.